En sjælden reaktion

En sjælden reaktion på FB opslag, kaldte mig til tasterne i dag.
Ufred, krig og kampene når nye højder. Retorikken og grovfilen hvæsses.

Kommentar til FB opslaget:

Krig avler mere krig, det vi lægger energi i – vokser.
Bevidsthed om “Energi” i den adfærd vi har, det vi gør, det vi siger, den måde vi reagerer på/agerer på, det hele smitter af på alt omkring os

For mig er der kun ÈN vej ♥️ KÆRLIGHED I ALT ♥️

Vi er alle dage blevet “trænet” til dualiteternes zone – at være enten rigtig/forkert – sort/hvid mv. Frygten for at fejle, være forkert, ikke passe ind, blev det vi lærte/kender til. Pr. automatik er mennesket i ubevidst forsvar. 95 % af tiden er autopiloten i gang med ”ubevidst” at gøre det vi plejer. Bekrige, forsvare, forklare sig for alt og alting udefra, i beskyttelsen af det vi tror på. Blot i 5 % af tiden, er vi klar på vores fokus og handler ”bevidst” derefter.

Vi har altid et valg. Vi kan ændre på, ikke at være i frygten mere, ikke at skulle forsvare den vi er. Med et bevidst valg, giver du dig selv muligheden for at ændre på din indre verden, der smitter positivt af på det ydre.

Det kræver en stor indsats at kigge indad og blive bevidst om den form og adfærd der ligger i os. Bevidsthed giver en varig forandring indefra og ud.
Træning af musklen/hjernen, til bevidst at tænke kærlighed, være kærlighed i alt, vil åbne en ny verden.

♥️Kærlighed i alt ♥️Tænke kærligt ♥️Være kærlig i alt ♥️Reagerer kærligt ♥️Agerer kærligt♥️♥️Stå kærligt i mødet med alt♥️

Er det svært? JA, for ikke mange har levet i fuld kærlighed tidligere. Kan vi flytte på vores adfærd og mindset? Ja helt klart, det kræver din indsats i vedholdenhed og en fokuseret ”træning” til at ville have et bevidst sind.

Min oplevelse af at være i livets skole og på træningsbænken, er at vi lærer så længe vi lever. Den dag vi ikke lærer mere, er vi taget afsted.

Jeg har et inderligt ønske og en stærk tro på at vi som menneske på jord over tid får ændret Verden til et bedre sted. Gennem tilgang med træning og brug af ”Bevidst kærligt” at være i livet med alt♥️

Fra fødslen præges vi ind i livets former, kasser og normer. Bevidst kærlig overfor os selv og alt omkring os, får freden til at vokse indefra og ud. Over tid elimineres magt og krig ♥️Alting starter hos os selv. Vi kan få ringene til at brede sig i vandet.

Kan det bevises, og virker det? JA, gennem Kvantefysik og epigenetik, viser ny forskning, at ”Alt er forbundet”, vi er et netværk -ÈN sammenhængskraft der påvirker alt til enhver tid. Den dybe sjælskontakt der forbinder os til alt i- og udenfor os, har vi med fra fødslen💫

Vær dig til enhver tid, i en kærlig, højbevidst og bedste udgave af dig. Vid at det er forskelligheden der er styrken. Sammen er vi uendelige i vores kunnen, et nyt fællesskab opbygget på kærlighed, ligeværd, glæde og frihed.

Bevidstologisk Akademi er indbegrebet af højeste bevidsthed.

Kærligst
Pia


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *